Pulled pork

Du skal lave kødet klar, dagen før du vil spise pulled pork.

Først skal den ligge natten over i saltlage, herefter 8-10 timer i ovnen. Du kan købe den barbecue som du pensler stegen med, eller du kan lave den selv. Jeg vælger i min opskrift, at lave barbecuen selv, også så jeg ikke behøver ketchup fra supermarkedet.

image4-6 personer

2 kg nakkekam

Saltlage
75 gram køkkensalt
75 gram honning
1 liter vand
5 laurbærblade
15 mixede peberkorn
imageimageimageimage1 tsk fennikelfrø
6 enebær
5 nelliker
3 toppe rosmarin

Saltlagen koges op, og hviler herefter, til den er kølet ned. Kødet lægges i. Stilles i køleskabet natten over.

Marinade
500 gram modne tomater, eller flåede tomater uden saft
1 lille æble
2 fed hvidløg
1 løg
1/2 tsk stødt allehånde
4 nelliker
1 dl lagereddike

Sådan gør du
Flå tomaterne, og sorter kerner og saft fra. Skær grønt og frugt i grove tern og hæld dem i en gryde. Tilsæt krydderier og eddike. Kog det i 10 minutter hvorefter det blændes, og tilsættes de her ingredienser:

1 spsk Honning
100 g Brun farin
1 spsk Østerssovs
1 spsk worcestersauce
1 tsk soya
3 fed Hvidløg
1 spsk Paprika
2 spsk Olie
saften fra 1/2 citron
2 tsk sød Chili
1/2 tsk salt

imageKog evt. Sovsen ned, så den bliver tykkere. Smør den på dit kød. Sæt kødet i ovnen på 110 grader på nederste rille. Hæld ca. 5 dl vand ved. Skal stege i 8-10 timer, til centrumtemperaturen er ca. 96 grader.

Du kan med fordel lave retten på din grill. Spis den med det tilbehør til, du synes der passer bedst, eller som sandwich med coleslaw.

Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*